Indlæser 3D-laboratoriet…
Indlæser lektionen…
← Sådan fungerer InternettetVerden 1 · lektion 2 af 4Alle lektioner ↓

At sende en besked i dele
Underviser du i dette? Åbn projektortilstand
Forestil dig, at du skal sende et stort billede til en ven. Der er to grundlæggende måder, et netværk kan gøre det på.
Kredsløbskobling er den måde, gamle telefonnet fungerede på. Når du ringer, reserverer netværket en hel forbindelse fra dig til den anden person under hele samtalen. Ingen andre kan bruge forbindelsen, heller ikke i pauserne, hvor ingen taler.
Pakkekobling er den måde, internettet fungerer på. Beskeden bliver delt op i mange små dele, der kaldes pakker. Hver pakke sendes for sig, og netværket deler sine forbindelser mellem alles pakker. Pakker fra mange forskellige samtaler skiftes til at bruge den samme ledning.
Hvorfor er det en god idé at dele en besked op?
Idéen blev udviklet i 1960'erne af Paul Baran i USA, som tænkte på netværk, der kunne blive ved med at fungere, selv når dele af dem gik i stykker, og uafhængigt af ham af Donald Davies i Storbritannien, som fandt på ordet pakke.
Hvor mange pakker skal en besked bruge? Divider beskedens størrelse med den mængde data, én pakke indeholder (dens nyttelast), og rund derefter op, fordi den sidste pakke måske kun er delvist fyldt:
pakker = ⌈ beskedens bytes ÷ nyttelastens bytes ⌉
Gennemregnede eksempler:
Hvorfor 1.460? Du møder det tal i næste lektion. Tallene i denne lektion er runde værdier, der er valgt til undervisningen. Virkelige forsinkelser afhænger af den præcise rute, udstyret og hvor travlt netværket har.
En besked på 10.000 bytes sendes med 1.000 bytes nyttelast i hver pakke. Hvor mange pakker?
En besked på 2.500 bytes sendes med 1.000 bytes i hver pakke. Hvor mange pakker er der brug for?
Hvad er en fordel ved pakkekobling frem for at reservere en hel linje?
En pakke i en besked går tabt. Hvad skal sendes igen?