Lysår og tilbageblikstid: at se fortiden

Lys er hurtigt, men ikke øjeblikkeligt. I tomt rum bevæger det sig med præcis 299.792.458 m/s, cirka 300.000 km/s (denne værdi definerer meteren). På ét år tilbagelægger det

299.792.458 m/s × 31.557.600 s ≈ 9,46 × 10¹⁵ m, eller cirka 9,46 billiarder km.

Den afstand er ét lysår (ly). Det er en enhed for afstand, ikke tid. En stjerne, der er "ti lysår væk", er en stjerne, der er 10 × 9,46 × 10¹⁵ m væk.

Afstand bliver til tid. Fordi det tager tid for lyset at nå frem, er den tid, det behøvede, ganske enkelt t = d / c. Vi ser altid et objekt, som det var, da lyset forlod det.

Tjek de to første linjer: Månen er 3.844 × 10⁸ m væk, og 3,844 × 10⁸ / 2,998 × 10⁸ ≈ 1,28 s. For Solen er 1.496 × 10¹¹ / 2,998 × 10⁸ ≈ 499 s.

At se langt væk betyder at se tilbage i tiden. Det lys, vi indsamler fra Andromedagalaksen, forlod den for cirka 2,5 millioner år siden, omkring den tid hvor de første stenredskaber dukkede op på Jorden. Vi kan ikke se, hvordan Andromeda ser ud i dag. Billedet er ikke forkert, det er bare gammelt, og der er ingen måde at få et nyere på før.

Det gør teleskoper til tidsmaskiner. Jo længere væk en galakse er, jo tidligere i universets historie ser vi den. I senere verdener vil vi se det ældste lys af alt.

Parsec. Astronomer bruger også parsec (pc). En parsec er den afstand, hvor én astronomisk enhed ville se ud som en vinkel på ét buesekund (et buesekund er 1/3.600 af en grad). Det svarer til 3,26 lysår eller 3.09 × 10¹⁶ m. Vi skriver kpc (tusind parsec) og Mpc (millioner parsec): Andromedagalaksen er cirka 0,78 Mpc væk, og 1 Mpc er cirka 3,26 millioner lysår.