Indlæser 3D-laboratoriet…
Indlæser lektionen…
← KriminalteknikVerden 1 · lektion 2 af 4Alle lektioner ↓

Dokumentationen skal laves, før gerningsstedet ændres
Underviser du i dette? Åbn projektortilstand
Et gerningssted kan kun undersøges én gang. Hvert fodtrin, hver åbnede dør og hver flyttet kop ændrer det. Derfor er den første opgave ikke at indsamle, men at beskytte og dokumentere.
1. Sikr. Begræns, hvem der må komme ind. En logbog viser alle, der kommer ind, og tidspunktet. Ofte bruges en enkelt markeret sti (med gangplader), så folk ikke træder på spor på gulvet.
2. Tag tøj på, så du ikke tilføjer dine egne spor. Handsker, skoovertræk, et hårnet og en maske holder undersøgerens fibre, hår og fingeraftryk væk fra evidensen.
3. Dokumentér på tre måder: med noter, fotografier og en skitse.
Fotografier tages fra langt væk til tæt på.
Hver genstand får en nummereret markør, der placeres ved siden af den (aldrig på den), så fotografiet, skitsen og noterne alle bruger det samme nummer.
Skitsen. En grov skitse tegnes ovenfra, som et kort. Den viser rummets vægge, døre og møbler samt de nummererede genstande. Afstande til hver genstand måles fra faste punkter, f.eks. dørkarme og væghjørner, så alle kan placere hver genstand på kortet igen. En skitse dokumenterer ting, som et fotografi kan forvrænge: de faktiske afstande og forholdet mellem genstandene.
Søgemønstre. Hvis man leder efter spor uden en plan, opstår der huller, og man leder de samme steder flere gange. Disse mønstre bruges:
Skrøbelige spor, f.eks. et fodaftryk i mudder eller løse fibre, registreres og indsamles først, før noget kan forstyrre dem.
Hvorfor placerer man en lineal ved siden af en genstand på et nærfoto?
Et eftersøgningshold skal dække et stort, åbent område i en formation på en ret linje. Hvilket mønster passer bedst?
Hvad er rækkefølgen for de tre fototyper?
Hvorfor måles afstande på en skitse fra faste punkter som dørkarme?