Test af vand: pH, hårdhed, klor og nitrat

En teststrimmel er en plastikpind med små felter. Hvert felt indeholder et kemikalie, der skifter farve alt efter, hvor meget af et bestemt stof der er i vandet. Du dypper strimlen, venter den angivne tid og sammenligner hvert felt med et farveskema. Rigtige laboratorier, der tester drikkevand, bruger mere præcise instrumenter, men teststrimler viser princippet i lille skala, og akvarieejere bruger dem hver uge.

pH fortæller, hvor surt eller basisk vand er. Skalaen går fra 0 til 14, hvor 7 er neutral. Det er en logaritmisk skala: Hvert trin svarer til en faktor på 10 i mængden af brintioner. Vand med pH 6 har 10 gange flere brintioner end vand med pH 7, og pH 5 har 100 gange flere. (Kemilaboratoriet forklarer hvorfor.) For drikkevand angiver WHO ingen sundhedsbaseret grænse for pH, men vandværker sigter efter cirka 6,5 til 8,5, fordi vand uden for dette område får rør til at korrodere (og derfor kan optage metaller) eller efterlader aflejringer og smager mærkeligt.

Hårdhed måler opløst calcium og magnesium. Hårdt vand danner kalkaflejringer i elkedler og får sæbe til at skumme dårligere. Det er ikke en sundhedsrisiko. Akvarieejere opdeler hårdheden i to: GH (generel hårdhed, alt calcium og magnesium) og KH (karbonathårdhed, som stabiliserer pH, så den ikke svinger).

Klor tilsættes vand fra hanen i mange lande for at holde det fri for bakterier på vej til din hane. WHO's vejledende værdi for frit klor er 5 mg/L. Rigtigt vand fra hanen indeholder langt mindre, som regel under 1 mg/L, og en lugt af svømmehal fortæller dig, at vandværket er forsigtigt og ikke sjusket.

Nitrat kommer fra gødning, husdyrgødning og spildevand. I drikkevand er den største bekymring babyer under cirka seks måneder, hvis blod kan transportere mindre ilt, hvis de drikker vand med meget nitrat (en tilstand, der nogle gange kaldes blåbørns-syndrom). WHO's vejledende værdi er 50 mg/L nitrat (NO₃⁻).

En enhedsfælde. Nitrat kan angives på to måder. Som nitrat (NO₃⁻) tæller man hele ionen med. Som nitrat-kvælstof (NO₃-N) tæller man kun det kvælstofatom, der er i den. Kvælstof udgør 14 af ionens 62 masseenheder, så et resultat i NO₃-N er 4,43 gange mindre end det samme vand angivet som NO₃⁻. Grænsen i USA er 10 mg/L som kvælstof, hvilket svarer til cirka 44 mg/L som nitrat og ligger tæt på WHO's 50 mg/L som nitrat. Tjek altid, hvilken enhed et tal er angivet i.

Ammoniak og nitrit er noget andet. I drikkevand bør de være fraværende eller meget lave, fordi de som regel tyder på frisk spildevand eller affald fra landbrug. I et akvarium er de endnu vigtigere: Begge er giftige for fisk selv i små mængder, så akvarieejere sigter efter nul af hver og efter et nitratniveau under cirka 40 ppm (mange fisk tager skade allerede før 80). Vand fra hanen skal behandles for at fjerne klor og kloramin, før det kommer i akvariet, fordi de skader fiskenes gæller. Et akvarium og en drikkevandsforsyning har forskellige mål, så det samme tal kan være fint for det ene og forkert for det andet. (Dette er generel information om vandkemi, ikke en pasningsvejledning til nogen bestemt art.)