Sansning eller perception?

Psykologer deler det, der sker, når du ser et ansigt, hører en sang eller smager på en citron, op i to opgaver.

• Sensation er den første opgave. Specialiserede celler, der kaldes receptorer, opfanger en form for fysisk energi (lys, lydbølger, tryk, kemikalier) og omdanner den til elektriske signaler, som nervesystemet kan bruge. Denne omdannelse kaldes transduktion. I øjet er receptorerne stave og tappe i nethinden. Der er omkring 120 millioner stave og omkring 6 millioner tappe i hvert øje.
• Perception er den anden opgave. Hjernen organiserer og fortolker disse signaler, så et mønster af lys og mørke bliver til "min ven, ti meter væk, der vinker".

Sensation alene er en sværm af signaler. Perception giver dem en betydning.

Perception foregår i to retninger på én gang.

• Bottom-up (datadrevet) bearbejdning begynder med signalerne. Kanter, farver og bevægelser registreres først og sættes sammen til større ting.
• Top-down-bearbejdning begynder med det, du allerede ved og forventer. Sammenhæng, hukommelse og mål er med til at bestemme, hvad signalerne betyder.

Læs dette: "I lvoe reading tihs". Du kunne sikkert læse det uden problemer, selvom bogstaverne er blandet sammen. De rå former (bottom-up) var tvetydige, men dine forventninger (top-down) udfyldte sætningen. Begge retninger arbejder hele tiden, og illusioner opstår ofte, når de to er uenige.

Illusioner er ikke fejl i dine øjne. De er de regler, din hjerne bruger til at gætte på den mest sandsynlige scene, vist i et tilfælde, hvor gættet er forkert. I hverdagen fungerer disse regler virkelig godt, og derfor kan du gribe en bold eller genkende et ansigt på et sekund.

Mange forskere beskriver nu hjernen som noget, der hele tiden laver forudsigelser om verden og derefter sammenligner dem med de indkommende signaler (rammen kaldes predictive processing). Det er en aktiv forskningsidé, ikke et fastslået faktum, men den passer med meget af det, illusioner viser.