Planeten Hav

Set fra rummet er Jorden for det meste blå. Cirka 71 procent af overfladen er hav, og havene indeholder cirka 97 procent af alt vand på planeten. Det meste af resten er frosset fast i isskjolde og gletsjere eller gemt under jorden. Søer, floder og skyer udgør tilsammen kun en lille del.

Havet er også dybt. Den gennemsnitlige dybde er cirka 3.700 m, så et typisk stykke havbund ligger mere end tre kilometer under bølgerne. Det dybeste kendte sted er Challenger Deep på bunden af Marianergraven i det vestlige Stillehav, cirka 10.900 m nede. Målinger er forskellige med nogle få titals meter (publicerede tal går fra cirka 10.900 til 10.935 m), fordi lydens hastighed, tidevand og kalibreringen af instrumenterne alle har betydning på den dybde.

For at forstå skalaen kan du forestille dig, at Mount Everest (8.849 m) sættes ned i Challenger Deep. Toppen ville stadig være cirka 2 km under overfladen. Det dybeste hav ligger længere under havniveau, end det højeste bjerg ligger over det.

Mennesker nåede første gang bunden i 1960, da bathyskapen Trieste bragte to mænd ned i cirka 20 minutter på havbunden. Filminstruktøren James Cameron foretog et solodyk i 2012, og nogle få bemandede og robotstyrede fartøjer har fulgt efter. Alligevel har langt færre mennesker besøgt det dybeste hav, end der har været mennesker i rummet.

Havvand er salt. Saltholdighed er mængden af opløst salt, og gennemsnittet i det åbne hav er cirka 35 gram salt pr. kilogram vand (ofte skrevet 35 g/kg eller "35 PSU" på ældre skalaer for praktisk saltholdighed). Havvand har derfor en lidt større densitet end ferskvand: cirka 1.025 kg/m³ ved overfladen mod 1.000 kg/m³ for ferskvand. Det lille ekstra densitet er grundlaget for de næste lektioner.